5:9

Når Gud og mennesker tilgi'r

2010-06-26T16:19:00.000-07:00

Vores identitet er forligelse med Gud. Derfor er vi kaldet til forligelse og til at leve forligelsen ud.
Korset forener det, som er forskelligt og adskilt af fjendskab (shalom). Korset er fundament og model for forsoning. Gud har forligt verden med sig selv! Vi er kaldet til at gå med et budskab om, at forsoning er mulig, og vi er kaldet til at være medarbejdere i en brudt verden!

Helbredelse er mulig – og initiativet er Guds! For Guds rige er kommet nær! Guds rige er kommet til dig. Du behøver ikke kun at tilgive og forsone dig ud fra de ressourcer du har indeni dig selv. Du kan begynde at relatere til andre mennesker ud fra den virkelighed, at Gud er kommet til dig. Matt.18,12-35.

Vi snakkede en del om der er noget eller nogle mennesker det er umuligt at tilgive? Voldtægtsforbrydere, psykopater osv. Hvortil Bodil havde et citat med: ”Hvis du ikke kan tilgive – kan du så ikke lade Gud om det?!”

Det koster noget at følge Jesus; sådan som Jesus blev forfulgt og spottet, sådan skal det også gå hans tjenere. Rundt omkring i verden bliver kristne brødre og søstre forfulgt – og det koster dem nogle gange livet at følge Jesus.
I forhold til konflikter og mig som kristen i DK, så kan min lidelse/opofrelse for Jesus bestå i, at jeg ”bliver i konflikten”, når den står på og ikke flygter fra den eller ignorerer den, som jeg måske mest har lyst til.

Hvad kommer først? Tilgivelse eller forsoning? Er tilgivelse en forudsætning for forsoning?
Tilgivelse er et valg man træffer og afhænger ikke af ens følelser. Du skal ikke tilgive for at genoprette relationen, for den er måske ødelagt for altid, men for at du kan blive fri som menneske. Start processen med; jeg vil være fri – jeg vil tilgive! I starten er der måske mest noget indeni dig, der ønsker hævn, men det er ikke det det handler om. Jesus vil, at du har viljen til at sige; nu vil jeg tilgive!
Forsoning kan siges at være en process, fordi man måske pga. følelser arbejder på forsoning over tid.

Referat af undervisning v. Bodil Skjott d.5.maj 2010 samt videre reflektioner af Anne

Hvad der kom ud af en uformel snak i forsningstemaet

2010-06-20T12:08:00.000-07:00

Forsoning med Gud, os selv og medmennesket
1) Gud forsoner sig med os på korset -
2) Vi har grund til at forsone os med os selv/elske os selv -
3) Vi kan forsone os med andre

Dog er den ikke en enkel fremadskridende proces. Forsoning med Gud, os selv og medmennesket må ske i en vekselvirkning. Vi kan og skal ikke bare sætte os ned og vente på, at vi får os forsonet med os selv. Vi kan godt forsone os med andre/elske andre uden forsoningen med os selv er på plads 100 %. Dog skal vi være opmærksom på ikke at negligere/glemme dette 2. step.

Brobygger i konflikten i Israel

Folk spørger ofte folk i Israelsmissionens Unge/Israelsmissionen til konflikten i Israel - folk som ofte er pro enten det ene eller det andet. Vi ønsker at være brobygger, men hvordan gør vi det i praksis?

Først og fremmest er vores opgave at præsentere begge sider af konflikter (der er altid to sider af en sag, to parter i en konflikt...). Dernæst må vi huske, at vi ikke arbejde på et storpolitisk plan, men derimod med at fremme evangeliet (forsoning med Jesus og forsoning i Jesus)

Aller vigtigst er det måske, at overføre konflikten på vores hverdag i DK, for vi oplever også konflikter. Ikke i så heftig grad som i Israel/Palæstina, men vi kommer af og til i konflikt med vores medmennesker, og de fleste af os oplever også, at det kan være svært at forsone sig med folk, der er meget anderledes end én selv - ligesom Israelere og Palæstinensere har svært ved at nå hinanden.

Brobygger i menneskelige relationer
Vi talte os frem til, at man kan hjælpe andre mennesker i konflikt gennem følgende tre step:
1) anerkend den andens følelser (den person, som er i konflikt med én) - vi har behov for at spejle vores følelser i andre og møde forståelse for dem
2) giv modspil til den, som er i konflikt - udfordre ham/hende til at se det fra modpartens side
3)lav en plan: "Vi kunne"... >< tvinge den anden til at gøre noget ved konflikten. Vi kan vejlede personen i, hvordan konflikten kan håndteres anderledes, men den anden måde være med i planen

Mig selv i konflikt
- Jeg må give noget af mig selv - min modpart må møde mig, som jeg virkelig er for at forstå mig
- Jeg må forsøge at se den anden som et menneske med følelser, baggrundshistorie etc. >< sætte personen i bås som én der bare er så... Det er nemmest at ligge distance i stedet for at prøve at forstå personen og dens reaktioner. Det gør noget ved os at møde personen bag.
- Jeg kan be´ Gud om at se min "fjende" som et menneske med en historie og en helt speciel personlighed bag
- Tag konflikten i opløbet, fx gennem 1) Det, jeg hører dig sige, er - er det rigtig forstået? 2) Dine ord gør følgende ved mig/opfattes sådan af mig...

Således refereret, forstået og tænkt af Mette

Konflikthåndtering

2010-06-15T01:09:00.000-07:00

Lidt teori - inspireret af oplæg fra Jeanette om konflikthåndtering.

Definition på en konflikt:
Uoverensstemmelser, der indeholder spændinger i og mellem mennesker.

Konflikter drejser sig om en sag og påvirker en relation
Konfliktarbejde er at finde en holdbar løsning på problemet og arbejde med de menneskelige relationer.

Konflikthåndtering step by step

Fakta (observation) - Hvad er der sket? Hvad er problemet
Følelser - hvilke følelser har konflikten vagt?
Behov - Hvad ønsker jeg/vi, der skal ske?
Handling - Hvad gør vi så nu? - Lav en handleplan.

Konflikters sprog:
Optrappende sprog Afspændende sprog
Du-sprog Jeg-sprog
Afbryder Lytter til ende
Ligeglad Interesseret
Ledende spørgsmål Åbne spørgsmål
Bebrejder Udtrykker sit ønske
Abstrakt Konkret
Fokuserer på fortiden Fokuserer på nutid og fremtid
Går efter personen Går efter problemet

Bliver til

Lektion 2: Aktiv lytning

Åbne spørgsmål - Hvordan, kan du sige mere om, spørg til følelser
Opklarende spørgsmål - Hv-ord, hvad betyder det præcis, når du siger...
Have øjenkontakt
Brug: gentagelser, opsummeringer, tavshed
Ingen gode råd!!
Ingen forslag til løsninger
Hold egne associationer tilbage
Ærlig nysgerrighed er vigtigt!

Konflikttrappen

2010-06-14T14:28:00.000-07:00

Tjek dette!
Her er både forslag til at gøre en konflikt større eller mindre, så er der mulighed for at vælge(-:

Undskyld - et nødvendigt ord i forsoning

2010-01-07T01:25:00.000-08:00

Er det muligt at tilgive, uden at have fået en undskyldning? Muligvis. Af og til kan vi måske ligefrem have brug for at tilgive andre, også selvom vi ikke har fået en undskyldning, for selv at kunne fortsætte vores liv.
Men er det muligt at blive forsonet, at (gen)oprette et varmt, kærligt og tillidsfuldt forhold, uden at sige undskyld, eller have fået en undskyldning? Det tror jeg ikke.

I bogen "Undskyld på 5 sprog" udforsker og beskriver Gary Chapman og Jennifer Thomas forskellige måder vi giver og forstår undskyldninger på. (Meget i stil med "Kærlighedens fem sprog").
Om undskyldninger og kærlighedsspog kan sættes så firkantet op, ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at disse forsimplinger kan give os nogle rigtig gode redskaber til at forstå, hvad der sker mellem os mennesker, og hvordan vi selv kan reagerer på en hensigtsmæssig måde, når en relation kører skævt, både når vi selv er involveret, og når konflikten omhandler andre. Derfor kommer her en kort præsentation af de fem undskyldningssprog.

1. At udtrykke fortrydelse

Det er jeg virkelig ked af.
Jeg har det rigtig dårligt med at have skuffet dig, jeg burde have været mere forstående.
Jeg tænkte mig ikke om, da det skete. Det var ikke min mening at såre dig, og nu kan jeg se, hvor dumt det var af mig. Jeg af ked af, jeg var så ufølsom.

2. At påtage sig ansvaret

Det var min fejl.
Det, jeg gjorde, var simpelthen egoistisk og forkert.
Nu begik jeg igen den fejl, vi før har snakket om. Det var så dumt af mig, og jeg er klar over, det var min skyld.

3. At tilbyde kompensation

Hvordan kan jeg gøre det godt igen?
Give roser.(...), tid, opmærksomhed, praktisk hjælp osv.
Jeg vil gerne gøre det godt igen, vil du fortælle mig hvordan jeg kan gøre noget godt for dig?

4. At omvende og forbedre sig

Jeg vil gøre mit bedste for, at det ikke gentager sig.
At lægge en "handlingsplan". (ex. huske at tage skoene af i gangen fremover.)
Jeg vil meget gerne hører dine ideer til, hvordan jeg kan forbedre mig.
Vil du hjælpe mig, når jeg falder tilbage i de gamle vaner?

5. At bede om tilgivelse

Vil du tilgive mig?

Ifølge Chapman har vi alle et eller to undskyldningssprog, som er de vigtigste for os. Det betyder eksempelvis, at hvis mine undskyldningssprog er fortrydelse og at tage ansvar, så hjælper det bare ikke, jeg får roser eller en stor kage, når nogen har gjort noget mod mig. Jeg har brug for at høre, at personen tager ansvaret på sig og fortryder sin handling. Roserne kan måske ligefrem virke som om, personen bare prøver at snige sig uden om, som om denne ikke vil fortyde og sige undskyld, og prøver at købe sig til min tillid igen, hvilket i værste fald kan gøre det hele værre. Hvis den andens vigtigste undskyldningssprog netop er at tilbyde kompensation, og netop det at give roser eller en stor kage er den bedste måde personen kan tænke sig til at give en oprigtig undskyldning, er det jo lidt ærgerligt, vi ikke forstå hinanden... - Tror i har fanget pointen(-:

Chapman sætter undskyldninger meget firkantet op, og giver nogle eksempler, der måske ikke ligger særlig godt i munden de første mange gange, vi bruger dem. Men hvis vi vil prøve at forstå, hvad vores medmennesker forstår ved en undskyldning, hvad de opfatter som en oprigtig undskyldning, både når den skal gives og modtages, og vis vi tør give dem en undskyldning og tør modtage en undskyldning som en oprigtig ment undskyldning, så tror jeg, vi har taget et meget vigtigt, ja et helt nødvendigt, skridt i en forsoningsproces.

/Maria

Et redskab for Guds fred

2009-11-27T08:01:00.000-08:00

Læs denne bøn af Frans af Assisi, skrevet lidt om til en sang af Holger Lissner:

1. Gør mig til et redskab for din fred!
Hvor hadet gror, lad mig så kærlighed.
Hvor uret råder, lad mig skabe ret,
hvor tvivlen nager, tro på dig.

2. Gør mig til redskab for din fred!
Hvor mørket truer, lad mig tænde lys.
Hvor håbløsheden hersker, bringe håb,
hvor sorgen knuger, trøst fra dig.

3. O Herre, lad mig ikke tænke på,
om jeg blir trøstet, men om jeg kan bringe trøst,
om jeg forstås, men om jeg kan forstå,
om jeg elskes, men om jeg kan elske andre.

4. Gør mig til redskab for din fred!
Når vi forlader skyld, vil du forlade,
for det er ved at give, at vi får,
og ved at dø, at vi opstår.

Frans af Assisi
Holger Lissner 1982

Sammen med nogle vers fra Filipperbrevet kap 2, som handler om lydighed og ydmyghed efter Kristi sind:

Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus.... som tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig (v7)..... ydmygede han sig og blev lydig indtil døden (v8)....

- Jeg vil rigtig meget opfordre til at læse hele kap. 2!

Vi må bede om at få det samme ydmyge tjenersind over for hinanden, som Jesus har overfor os.

Frans Assisis skriver det så klart og så konkret - en fantastisk bøn!

-Maria

Levende tro

2009-11-22T07:57:00.000-08:00

Forsoning? Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvor, hvornår og for hvem?

Mange spændende emner at dykke ned i - men jeg har lyst til at starte et helt andet sted.

I lang tid har jeg syntes, at biblen var svær at forstå, kompliceret, brugte mærkelige ord, havde sammenhænge jeg ikke forstod osv. Det gav mig blod på tanden til at spørge, læse, snakke, lytte, undersøge - og forstå. Altså er bibelen blevet spændende at læse, koblinger mellem GT og NT har jeg fået forklaret, hvor provokerende Jesus var, er jeg begyndt at forstå, og tingene er ved at gå op i en højere enhed for mig.
- Og dog! I takt med at jeg med min hjerne er begyndt at forstå, er mit hjerte blevet mere og mere fortvivlet. - Handler tro om at have en interlektuel viden? For så tror jeg alligevel ikke helt, jeg har forstået...

Jeg ønsker sådan, at min tro skal være levende tro. Den skal gå fra hjernen til hjertet og helt ned i benene! - Og her er forsoning et godt udgangspunkt. Her kan vi ikke (kun) sidde og fundere os frem til gode svar og løsningen på alverdens problemer, her er jeg faktisk nødt til at starte med mig selv, og jeg kan starte lige nu!

Vi lever i noget at en talerkultur. Knap er der gået 10 min. fra jeg er kommet til IMU-møde, inden taleren er igang, - det er vigtigt at høre Guds ord og forstå det. - Forresten ligger IMU naturligvis torsdag 19.30 - "Jesustid" vil nogen sige, andre kalder det bare "den kristne aften". - hvad er det her for noget? Hvis vi er kristne, når vi mødes til "Jesustid", så synes jeg, vi skal stoppe med at mødes der, for så har vi vist fået noget galt i halsen.
At være kristen er ikke noget jeg er torsdag aften og søndag formiddag, det er hele mig, og jeg ønsker, Gud må skinne igennem i hele mit liv. - At jeg må høre Guds ord og leve det - Levende tro!

Tilbage til forsoning. Jesus har forsonet sig med verden, og ønsker vi skal forsone os med ham og med hinanden - det er ganske konkret - faktisk helt skræmmende konkret, for konflikter er en del af min hverdag, som jeg må og skal forholde mig til. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til, gennem denne blog, samtaler, biblen osv., at blive udfordret i hvad forsoning helt konkret betyder for min hverdag, mine tanker og ord i konflikter og min omgang med andre mennesker.

Med ønsket om en god søndag.
Maria.

En svær taknemmelighed

2009-11-18T12:01:00.001-08:00

Gud har grebet ind i verdenshistorien. Faktisk har han grebet ind i den så radikalt at kun et fåtal af verdens befolkning overhovedet har opdaget det... Det gik ellers ikke stille af sig - vel var det i et land, som ikke er det oplagte charterferiemål, men alligevel - jordskælv og momentan solformørkelse burde være nok til at få vores opmærksomhed!

Guds indgriben handler om forsoning. Bibelen taler om, at ud har forsonet 'verden' med sig gennem Jesus af Nazareth - Jesus Kristus - Messias! Vi har ikke længere et uforløst mellemværende med Gud - han har selv ordnet det, fordi vi ikke selv kunne løse problemet. Vi kunne ikke frelse os selv. Det kan vi stadig ikke, og derfor har vi stadig brug for den forsoning, Gud hver eneste dag tilbyder os.

Denne situation afføder taknemmelighed hos mig. Jeg er Gud dybt taknemmelig over, at han ikke bare lod stå til, men greb ind.

Denne taknemmelighed er ikke let. Den er svær, synes jeg. Ikke fordi jeg tvivler på Guds eksistens (ikke den Gud Bibelen taler om i hvert fald!), men fordi jeg har så svært ved at tro på, at den forsoning Gud tilbyder - den tilbyder han også til mig! Jeg kan sagtens forholde mig til, at Gud har forsonet sig med verden - men med mig?!

Men jeg øver mig...

Og en del af denne øvelse går ud på at fortælle andre mennesker om, at Gud har forsonet sig - ikke bare med verden - men med dem. For hvordan skulle de kunne være taknemmelige over noget, de ikke aner de skulle være taknemmelige over?

Ja, jeg spør' bare...

2009-11-17T13:25:00.000-08:00

Hvorfor er jeg optaget af forsoning?

Efter at have boet 1 år i Jerusalem midt i konfliktens centrum mellem palæstinensere og jøder er jeg blevet klar over, at der altid er to sider af en sag - lige meget om det gælder en stor og kompliceret konflikt som den i Mellemøsten eller en mindre konflikt mellem mig og min mand. Der er altid to parter i en konflikt, som begge bidrager til konflikten på en eller anden måde, og som har hver deres syn på konflikten. Man kan derfor sjældent (eller aldrig?) tale om, at en af parterne er 100 % skurken - så sort/hvid er verden (desværre) ikke.

I Israelsmissionens Unge (og i Israelsmissionen) forsøger at vi ikke at vælge side i Mellemøstens konflikt. Vi ønsker at bygge bro, være med til at skabe forsoning mellem de stridende partere og forene de troende på begge sider i fællesskabet om Kristus.

I den sidste tid er det gået mere og mere op for mig, at det ikke kun er jøder og palæstinensere, der har brug for at forsone sig, og at jeg ikke kun har en rolle i at være brobygger i denne konflikt.

I mine helt dagligdagsrelationer oplever jeg også (heldigvis oftest mindre) konflikter, og jeg har derfor også brug for at lære om, hvordan man forsoner sig, og hvad det vil sige at forsone sig, og ikke mindst har jeg behov for styrken og viljen til at ville forsone sig. Det er super nemt bare at brokke sig over den anden part og fokusere på ting, der kan forstærke konflikten/det negative billede af den anden. Det er super svært at tage tyren ved hornene og fokusere på at løse konflikten, for det kræver mod til at tage konflikten op med den anden samt måske nogle indrømmelser over for sig selv og den anden om ens egen rolle/personlighed i konflikten. (Det er ret besværligt at være (lidt) konfliktsky i en sådan situation...) I forhold til at være brobygger i min dagligdagsrelationer oplever jeg det som nemmest at vælge side, rotte mig sammen med en anden og tænke "dem og os", men hvordan er det man balancerer i midten og ligefrem bidrager til forsoning?

Jeg er altså lige nu optaget af forsoning i dagligdagsrelationer, fordi det vedkommer os alle uperfekte mennesker, og lige nu er jeg først og fremmest fokuseret på Jesu/Bibelens bud på det.

/Mette